RECEPTER VIA MIN LÆGE APP / SUNDHED.DK ELLER VED FREMMØDE

 

 

 

 

 

 

RECEPTFORNYELSE

På Sundhed.dk eller via appen Min Læge kan du se, om du har flere recepter liggende til endnu en udlevering. Her kan du også anmode om fornyelse af recepter.

På den måde kan du undgå at hænge i telefonkøen eller gå forgæves på apoteket.

 

ÅRSKONTROL OG RECEPTFORNYELSE

Lægehuset ønsker, at den medicin som du indtager, er den rigtige medicin for dig.

Enhver form for behandling med medicin, bør drøftes med lægen mindst én gang om året. Det anbefales derfor, at du én gang om året kommer til kontrol og receptfornyelse, såfremt du tager fast medicin.

Vi bestræber os derfor på, at fast medicin ordineres ved besøg hos lægen, så recepten dækker frem til næste aftalte konsultation i lægehuset. Det er lægehusets mål, at medicinbestilling gennem hjemmesiden og ved telefonopkald til vores personale reduceres.

 

RECEPTFORNYELSE KUN VED FREMMØDE

Ved receptudstedelse af vanedannende sovemedicin, stærk smertestillende medicin og beroligende medicin skal man møde op til konsultation i lægehuset.

Dette ifølge vejledning fra Sundhedsstyrelsen & Ordination af afhængighedsskabende  medicin i almen praksis. Samme praksis gælder for receptudskrivning af mere speciel medicin som f.eks. Ritalin.

 

 

RECEPTFORNYELSE, HVIS DU FØLGES AMBULANT PÅ SYGEHUSET / HOS SPECIALLÆGE

Når du følges i et ambulant forløb på et sygehus i Region Sjælland, gælder følgende regler for receptfornyelse:

Sygehusafdelingen/speciallægen er ansvarlig for at forny din recept, så længe du er i aktiv behandling og går til kontrol det pågældende sted.
Den nemmeste måde at anmode om fornyelse af recepter fra sygehuset er via Min Sundhedsplatform (app eller hjemmeside), hvor du kan se din aktuelle medicin.
Hvis du ikke kan bruge Min Sundhedsplatform, skal du kontakte den ambulatorieafdeling/speciallæge, hvor du er tilknyttet, direkte via telefon i deres telefontid.

Når dit forløb på sygehuset afsluttes, overgår ansvaret for receptfornyelse til din egen praktiserende læge.

 

Opdateret 28.01.26 SD