En lovændring pr. 1. juli 2018 betyder, at borgere, som har boet mere end 3 år i Danmark, skal betale for brug af tolk i sundhedsvæsenet. Det er lægen, som vurderer, om der er behov for tolk.
Gebyret for tolkebistand er sat til:
191 kr. ved konsultation i lægepraksis og ambulatorium ved brug af telefontolk
1675 kr. ved indlæggelser på hospital ved brug af fremmødetolk
Ved konsultationer og ambulate besøg opkræves der gebyr hver gang, mens der i forbindelse med hospitalsindlæggelse kun betales gebyr én gang, selvom der tolkes flere gange i forløbet.
Det er regionerne der opkræver gebyret.
Det vil sige, at der kommer en regning fra regionen efter dit lægebesøg, hvis der har været brugt en tolk.
Der er undtagelser, hvilket vil sige, at der kan være flere tilfælde, hvor der ikke vil blive sendt en regning, eksempelvis er konsultationer med børn fritaget for gebyr.
Oversigt over borgere, som ikke vil få opkrævet tolkegebyr, selv om de har haft adresse i Danmark i mere end 3 år:
- Patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig, henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.
- Børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre.
- Forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand.
Regionen kan anmode den enkelte patient om at fremlægge dokumentation i form af lægeerklæring på, at vedkommende er omfattet af punkt 1